Stald Malega
EjerneDet hele startede i 2004, hvor Maria fik sin første kanin som blev brugt til hop, nemlig Strit. De første par år, tog vi kun til stævner med Strit, men da det jo er en lang dag med kun en kanin, blev en hurtigt til flere og flere igennem årene.
Maria blev uddannet kaninhopdommer siden 2009. Lene fik sin første hopkanin, Spirit, i 2008. I starten var Lene kun medlem for at kunne sidde i bestyrelsen i Aarhus forening. Men endte alligevel med at få flere og flere kaniner. Lene har været kaninhopdommer siden 2012. |
StaldenSom sådan er det jo ikke en stald, men derimod en form for skur, som vi i stedet bruger som stald.
Alle vores kaniner har hvert deres bur. Alle burene er hjemmelavet. Foruden de bure de normalt går i, har vi også bygget et bur som er større. Det er hvor staldens kuld bliver født og opvokset i. Buret er lavet sådan at så snart ungerne kan, så er der mulighed for at hoppe ud af buret og ned og udfordre stalden på egen hånd. I alle burene er der en vand- og madskål. Samt en høhæk til dem alle. |
Foder og strøelseKaninerne i stalden får nøje afmålt deres fodermængde. Det er en mængde som er god til dem, og passer til deres størrelse.
Deres foder består af rene piller, som købes ved land og fritid. De får deres piller om morgenen, sammen med en lille smule grønt. Om eftermiddagen/aften får de grønt samt fyldt deres høhæk op. Vi sørger for at variere den grønt type de får, så de ikke får den samme type hele tiden. I weekenden får de sammen med deres piller også lidt godbider af forskellige slags. I burene bruges kun halm, da vi har fundet ud af dette fungere rigtig fint for vores kaniner. Ved at bruge halm, kan vi også komme af med affaldet hvor vi bor. |
AktiveringDer er blevet bygget 4 faste løbegårde, som bruges så tit det er muligt. Det kan ske at de ikke kan komme ud, hvis det har regnet meget, da løbegårdene så desværre står under vand. De får som regel en hel dag i løbegården. Foruden de fire faste løbegårde, har vi også 4 som kan skilles ad.
I de 4 faste er der gravet brædder ned samt på alle sider, så de ikke kan grave sig ud eller ind til hinanden. Løbegårdene er fyldt med jord, så de har mulighed for at grave huler og tunneler. Foruden muligheden for at grave, er der også en tunnel og et hus med halm de kan gå ind i eller hoppe op på. |
KaninhopAlle kaninerne som sidder i stalden bliver brugt til hop, nogle er mere seriøse end andre, men så længe de hygger sig med det, får de lov til at komme med ud. Hvis de pludselig ikke længere synes det er sjovt mere, så bliver de brugt til hygge eller bliver sat i veteran, for at se om det giver dem lysten tilbage.
Vi er i gennemsnit til stævne et par gange om måneden, nogle gange mere andre gange mindre. Det afhænger meget af hvor der afholdes stævne, og hvilke klasser der er. De bliver ikke trænet særlig meget herhjemme, det er mest hvis de lige trænger til at komme lidt mere ind i deres højder. Ungkaninerne bliver trænet i det tempo de er klar til. Vi gør meget ud af grundtræningen, så de er godt rustet når de skal til deres første stævne. |
Vaccination
Da Danmark blev ramt af et stor sygdomsudbrud med RVHD-2 lukkede hele landet ned i ca. 6 måneder, hvor alle arrangementer blev aflyst.
Vi besluttede derfor at vaccinere alle vores kaniner i 2017. Det kan godt være det stadig vil give udbrud af sygdommen, men på denne måde har vi gjort en indsats og valgt at sikre vores kaniner, så godt som vi kan.
Vi har indtil videre vaccineret med Eravac, som beskytter mod VHD-2, men der overvejes også at vaccinere mod VHD-1 og eventuelt myzomatose. De bliver vaccineret en gang om året.
Vi besluttede derfor at vaccinere alle vores kaniner i 2017. Det kan godt være det stadig vil give udbrud af sygdommen, men på denne måde har vi gjort en indsats og valgt at sikre vores kaniner, så godt som vi kan.
Vi har indtil videre vaccineret med Eravac, som beskytter mod VHD-2, men der overvejes også at vaccinere mod VHD-1 og eventuelt myzomatose. De bliver vaccineret en gang om året.